Fodnoter

   Foreningen for Fodsundhed

Nr. 35                                                                     Juni 2008

 

 

 

  

                                                                                                                                

Den årlige generalforsamling

Den 16. april i år afholdtes generalforsamling som før i Valby Medborgerhus. Ud over formandens beretning, som ses nedenfor, blev regnskabet for 2007 og budgettet for 2008 godkendt. Finn Bojsen-Møller og Tove Larsen blev genvalgt til bestyrelsen, og som suppleant blev valgt fodterapeut Karin Hansen. Kontingentet for 2009 forblev uændret.

Efter generalforsamlingen holdt fodterapeut Bent R. Nielsen et interessant foredrag om hans arbejde som fodterapeut for palestinensere på Vestbredden i sommeren 2007. Se  midtersiden.

 

Formandens beretning 

v/ F. Bojsen-Møller.

I de forskellige regeringers og organisationers sundhedspolitiske redegørelser glimrer oplysninger og tiltag vedr. fødderne oftest ved deres fravær. Det vides ikke i hvilket omfang gener og smerter i fødderne reducerer befolkningens fysiske aktivitet og forhindrer eller besværliggør den daglige livsførelse. Det vides heller ikke i hvilket omfang klager vedr. fødderne har betydning for vurdering af den generelle sundhedstilstand.

Østerbroundersøgelse III indeholdt to spørgsmål, der specifikt drejede sig om smerter og gener i fødderne og deres betydning for befolkningens arbejds- og dagligliv. Foreningen har fået lavet et udtræk af undersøgelsens data, som vi nu er klar til at offentliggøre.

I det pågældende område af København boede der på undersøgelsestidspunktet ca. 90.000 mennesker. Af disse fik 23.918 tilfældigt udvalgte tilsendt et spørgeskema med i alt 312 spørgsmål. Svarprocenten var på 61,2, idet 5.698 kvinder og 4.437 mænd returnerede det udfyldte skema. Af disse svarede 91,1 % på spørgsmål 49 og 50, som omhandlede fødderne.

Svarene blev opdelt i mænd og kvinder og i aldersgrupper á 10 år. Kvinder havde i alle aldersgrupper flest fodgener. For de 50-årige angav 22% af kvinder og 11,1 % af mænd, at de generes af smerter under arbejde, og for 16,4 % hh 9,6 % medførte det en nedsættelse af deres ellers ønskede aktivitetsniveau. Tallene blev sammenholdt med en række livsstilsfaktorer. Det viste sig, at  smerter og gener i fødderne var højsignifikant sammenhængende med kvindekønnet, med stigende alder og stigende BMI samt med rygning. For motion fandtes, at jo mere motion man dyrkede, des mere ondt i fødderne fik man. Skolegang var en livsstilsfaktor, der var omvendt proportional med fodgener: jo kortere skolegang, jo mere ondt i fødderne. Endelig synes et højere systolisk blodtryk at give færre gener fra fødderne.

Fodgener og –smerter ses desuden ved en række kroniske sygdomme som sukkersyge og åreforkalkning. Et nyt udtræk af data i Østerbroundersøgelsen viste, at fodsundhed er en vigtig faktor ved beregning af forventet levetid, og at det er overordentlig relevant at spørge ind til føddernes tilstand.

Resultat af spørgeundersøgelsen

Spørgsmål nr. 49: Generes De under arbejde af ømhed eller smerter i fødderne?

Gennem hele voksenlivet fandtes kvinderne at lide mere af problemer med fødderne end mændene. Forskellen var særlig tydelig i 50-årsalderen. Af betydning er det, at i en arbejdsdygtig aldersgruppe som de 50 årige angav 22,0 % af kvinderne og 11,1 % af mændene, at der under udførelse af deres arbejde var smerter og ømhed i fødderne. Spørgsmål nr. 50: Hindrer ømhed eller smerter i fødderne Dem i at være så fysisk aktiv, som De gerne vil være

 

 

Af fig. 2 fremgår, at også i dagliglivet var kvinderne generelt mere generet af deres fødder. Med stigende alder fandtes stadig flere, der følte sig hæmmet i deres ønske om fysisk aktivitet. Forskellen mellem kvinder og mænd var igen særlig tydelig for de 50-årige, hvor 18,4% af kvinderne 9,6 % af mændene angav en mærkbar hæmning. 

 

Kommentar: Fødderne skal bære og transportere personen fra sted til sted, hvilket er vigtigt for almindelig selvhjulpenhed og livskvalitet. Fødderne er mekanisk hårdt belastede, de skal tilsammen bære  kropsvægten, og som standben endda den hele. Ved gang øges belastningen til 2-3 gange kropsvægten og ved løb og spring yderligere og helt op til 6-8 gange. På en normal dag kan man tage op til 10.000 – 15.000 skridt, hvert med omkring 200 kg, så belastningsdosis er stor.

De mange indberettede gener viser, at samfundet står med et alvorligt sundhedsproblem, som bør påkalde sig opmærksomhed. Undersøgelsen siger desværre ikke noget om, hvorfor der så hyppigt optræder smerter og gener, ligesom den ikke udsiger noget om, hvorfor kvinder er mere ramt end mænd. Et kvalificeret bud kunne være, at sko og skomode bidrager væsentligt. Oplysning herom kræver dog yderligere undersøgelse og udspørgen ved fremtidige undersøgelser.

Føddernes arbejdsmiljø er i mange tilfælde ikke særligt attraktivt, de er indespærret i sko, som ofte ikke er fodformede eller ergonomisk egnede. Ligesom rygerlunger først udvikler sig efter års eksponering, således giver fødderne først gener og smerter efter års misbrug. Men blandt de 20-29 årige var der dog omkring 3 %, som på grund af fødderne ikke kunne være så fysisk aktive, som de ønskede, og blandt kvinderne i denne alder over 13 %, der i deres arbejde blev generet af smerter i fødderne. 

Forsyningsvejene til fødderne er lange og udsatte, og en række kroniske sygdomme som åreforkalkning, åreknuder og diabetes rammer netop fødderne. Det var derfor relevant at undersøge, om fodgener kan være en tidlig advarsel, som skal tages alvorligt. Da Østerbro- undersøgelsen løbende følger udviklingen i befolkningen, var det muligt at undersøge om de, der i begyndelsen af 90’erne havde rapporteret om gener fra fødderne, havde et kortere livsforløb end gennemsnittet. Det viste sig som ventet at være tilfældet.

 

Fødderne er en stærkt specialiseret del af kroppen, og både udviklingsmæssigt og sammenlignende-anatomisk er den unik i sin udformning. Moderne livsførelse med sko og hårde underlag belaster fødderne, som kan blive overbelastede og i tur slå tilbage og påvirke livsførelsen negativt. Fodsundhed bør indgå som et element i den almindelige sundhedspolitik og i samfundets forebyggende tiltag. 

Med baggrund i ovenstående oplysninger arbejder bestyrelsen nu på at etablere en konference med emnet Fremtidens fodsundhed. Som

deltagere skal inviteres de forskellige faggrupper som arbejder med

behandling, korrektion og forebyggelse af fodgener og fodsygdomme samt interesserede politikere. Formålet er at drøfte, hvad der må gøres, hvilke mål der kan sættes, og hvordan vi kan fastsætte en ensartet nomenklatur for de relevante faggrupper.

Fødder er jo tålmodige. Resultaterne af de overbelastninger, mange mennesker udsætter deres fødder for, viser sig ofte først efter 30-40 år. Det er vor forenings store opgave og mål, at gøre opmærksom på dette samfundsproblem, som der kun er få andre, der interesserer sig for.

 

 

Hospitalsarbejde på Vestbredden

3 ugers arbejde på et palæstinensisk Hospital i den palæstinensiske del af Jerusalem blev både en øjenåbner, en spændende kultur-historisk og en barsk oplevelse.

Af ledende fodterapeut Bent R. Nielsen

 

Sidste år brugte jeg mine 3 ferieuger som frivillig på Augusta Victoria Hospitalet i Jerusalem i et af Folkekirkens Nødhjælpsprojekter – opbygning og udvikling af en Klinik for Fodterapi. Der er et stort behov for behandling af diabetiske fodproblemer og forebyggelse af diabetiske senkomplikationer i fødderne herunder amputationer. I projektet indgår desuden uddannelse af det personale, der skal drive klinikken.

Augusta Victoria Hospitalet er et smukt bygningsværk på toppen af Oliebjerget med en flot udsigt over den gamle del af Jerusalem, ca. 2 kilometer uden for bymuren. Det blev bygget i 1907 af en tysk kejser som en gave til kejserinde Augusta. Det er lille efter danske forhold med kun ca. 48 senge og et personale på omkring 240 personer. Der er en børneafdeling, en kirurgisk afdeling for bl.a. hoved- og halskirurgi, en kræftafdeling, en dialyseafdeling, en øre-hals-næse-afdeling og nu også et diabetescenter med en klinik for Fodterapi.  Diabetes er ved at blive et stort problem i Palæstina. Visse steder kan der være op til 20% diabetikere i befolkningen.

Augusta Victoria hospitalet i Jerusalem

Hospitalet er meget velorganiseret og med meget fine målsætninger og visioner for behandlingerne, patienternes rettigheder og andre forhold. Patienterne er i centrum. Der var rent og pænt og altid smilende personale, selv om forholdene ikke var optimale af andre grunde. Det er ikke som på danske hospitaler, at man bare rækker ud efter forbindsstoffer og apparatur. Men alle er indstillet på at hjælpe patienterne og hinanden. Hele hospitalets drift er baseret på donationer fra fonde, firmaer og nødhjælpsorganisationer og regeringer. Den Lutheranske Verdensorganisation, LWF, er nok den største donator. Det er også LWF, der forestår den overordnede ledelse. De lagde også køretøjer til, når vi skulle ud at behandle i lokalområderne på hele Vestbredden.

Min funktion under opholdet var dels at udføre behandlinger af fodsår, udføre status-undersøgelser, lave screeninger over graden af nedsat følesans og give forebyggende vejledning og instruktion i self-care. Derudover skulle de to sygeplejersker opgraderes teoretisk og praktisk således, at de får speciel viden og ikke mindst behandlings mæssige færdigheder inden for fødder, fodsår og aflastning af disse.

Diabetikerne mødte op allerede ved 7-tiden om morgenen til blodprøver og konsultationer hos en diætist eller til samtale med en medicinsk overlæge, der var på hospitalet én gang om ugen. Nogle patienter kom også bare på det tidspunkt, fordi de var kørt meget tidligt hjemmefra for at være sikre på at være der til den aftalte behandlingstid. Det var nemlig ofte svært at komme igennem alle de israelske militærs checkpoints, der åbnede ved 4-tiden om morgenen.

Når patienter skulle til behandling var proceduren: Hospitalet skrev en officiel blanket til patienten med mødetid og andre relevante oplysninger samt stempler på. Denne blanket skal patienten herefter gå op til de lokale israelske myndigheder med for at få tilladelse til at køre fra deres landsby ind til hospitalet den påstemplede dag. Hvis patienten så får tilladelse til at rejse ind til hospitalet, kan vedkommende alligevel ikke være sikker på at få lov til at komme igennem både de faste check-points eller de såkaldte flyvende checkpoints, der med jævne mellemrum blev opstillet vilkårligt på vejene overalt på Vestbredden. Hver enkelt soldat ved et check-point har beføjelse til at afvise enhver rejsende. Så for at være sikre på at have tid nok til de lange køer ved checkpoints samt tid til at parlamentere om behovet for at komme på hospitalet, tog de ofte af sted om natten.

 

Hospitalets fodklinik

 

Et konkret eksempel på dette var en palæstinensisk kvinde, der boede helt nordligt på Vestbredden, ca. 100 km fra Jerusalem. Jeg skulle behandle hende kl. 9.30 ifølge tidsbogen. Hendes mand skulle køre hende i bil til Augusta Victoria Hospitalet, da de boede i en meget lille landsby uden trafikforbindelser. De startede kl. 2 om natten og måtte køre diverse omveje - 225 km. i alt – for at nå frem til Ramallah 13 km nord for Jerusalem. Fra Ramallah måtte de tage en bus de sidste 13 km til Hospitalet, da hendes mand ikke havde et blåt ID-kort, der gav tilladelse til at køre i bil Jerusalem. Han havde kun et grønt ID-kort. Patienten og hendes mand nåede til behandling til den aftalte tid – men heller ikke mere. Og de havde travlt med at komme tilbage, inden checkpoints`ene blev lukket igen om aftenen.

Et andet eksempel på hvor svært det er – både for patienterne og hospitalets behandlere belyses af følgende lille episode: Jeg spiste frokost i kantinen og sludrede med en amerikansk kirurg, der arbejdede en måned som frivillig på Augusta Victoria. Vi havde selv haft en lidt stille formiddag og jeg spurgte ham, om de havde haft travlt nede på operationsgangen. Nej, det havde de ikke. De havde planlagt 7 operationer den dag, men kun de 3 patienter var kommet igennem spærringerne – resten var blevet afvist. Mentalt er det hårdt at opleve de tidspunkter på dage, hvor patienterne ikke kunne komme igennem til hospitalet.

4 gange var vi ude at behandle fodsår forskellige steder ude på Vestbredden. Det var meget hårde ture, da der var yderst begrænsede ressourcer på disse lokale sundhedscentre. Men det er en stor glæde at kunne være med til at hjælpe et folk, der er så klemt som palæstinenserne.

 

 

 

 

Indmeldelse i Foreningen for Fodsundhed kan ske til kasserer,

Tove Larsen, Stadionvej 43, st. 4, 2600 Glostrup.  Tlf. 4342 1107.

 

Ansvarshavende redaktør for FODNOTER:

Lennart Hallgren, Mindevej 33, 2870 Dyssegård.  Hallgren@c.dk