Fodnoter 

Foreningen for Fodsundhed

Nr. 36                                                                     Januar 2009

 

 

Konference om Fremtidens Fodsundhed

     Foreningen for Fodsundhed afholdt den 6. november 2008 en konference i Gentofte Hospitals auditorium hvor emnet var Fremtidens Fodsundhed. Der var 108 deltagere, og der blev holdt foredrag af folk med indgående kendskab til emnet. Her bringes et kortfattet resumé af konferencens foredrag.

 

 

 

Finn Bojsen-Møller bød som formand for Foreningen for Fodsundhed velkommen til dette føddernes vennemøde.

     Vi har kaldt det Fremtidens Fodsundhed, idet foden som så meget andet i kroppen fortjener en kærlig opmærksomhed, også i den løbende debat, for at kunne udfylde sin funktion nu og på længere sigt.

     Foden er en afsides og glemt del af legemet gemt væk i sko, som ofte har helt andre funktioner end at understøtte og beskytte foden. Det sidste understreges af, at kunstmuseet Trapholt i Kolding i dette efterår har en udstilling af sko set som smykker og kunstværk, men altså ikke som gangredskaber.

     Sundhed er kunsten at kunne, når man skal. Og det foden skal er at transportere sin ejermand (M/K).

     Foreningen har fået Østerbroundersøgelsen til at lave et udtræk af endnu ikke publicerede data vedr. fødderne. 22 % af kvinderne og 11 % af mændene i alderen 50 – 59 år angav så mange smerter og gener fra fødderne, at de måtte reducere deres fysiske aktivitet.

     Det er jo alt for meget for en vigtig og arbejdsfør gruppe af medborgere, og hvis det er selvpåført, hvad alt tyder på, så ligger der et stort arbejde og venter for en forening som vores.

     Vi har til denne eftermiddag samlet nogle eksperter, som fra hver deres fag og udsigtspunkt vil belyse disse problemer. Jeg skal hermed byde velkommen til alle deltagere og til foredragsholderne og takke for deres beredvillighed.

     Sluttelig skal jeg rette en tak til Gentofte Hospital, som gennem årene har vist stor forståelse for fodterapien som end del af den samlede patientbehandling, og som venligst har stillet sit auditorium til rådighed for dette møde.

 

 

 

Henning Daugaard

Direktør for Gentofte Hospital

 

     Direktøren bød velkommen til konferencen og udtalte sin store glæde ved konferencen, der har et forebyggelsesmæssigt aspekt. Dette vil hospitalet gerne understøtte.

     Manglende mobilitet skaber nedsat livskvalitet for den enkelte og giver følgesygdomme, og det koster dyrt for den enkelte og samfundet.

     Her på Gentofte Hospital gøres et stort arbejde for fodsundheden. Det er med til at forkorte indlæggelsestiden og gøre patienterne mere selvhjulpne, og det giver færre genindlæggelser.

 

 

 

Bent R. Nielsen

Ledende fodterapeut, Gentofte  Hospital

 

     Bent R. Nielsen fortalte om en undersøgelse, hvor 19.455 patienter blev fulgt på 88 klinikker i en 6 måneders periode. Undersøgelsen viste, at der med stigende alder bliver øget behandlingsbehov. Det er sådan, at den ældste og mindste aldersgruppe i samfundet har størst antal fodlidelser. Altså er det få mennesker, der bruger de fleste sundhedsydelser. Desuden ses i aldersgruppen over 70 år et 3 gange større behov hos kvinder end hos mændene. Det til trods for, at mænds og kvinders fødder er fuldstændig ens rent genetisk. Det er en konsekvens af det fodtøj, som kvinderne typisk benytter.

     Diabetikerne udgør godt 2½ af befolkningen, men udgør hele 16% i behandlersystemet. Det er vigtigt og i høj grad muligt at forebygge de diabetiske senkomplikationer. Af de patienter, der behandles med bøjler for nedgroede negle ses, at både drenge og piger kan få nedgroede negle - og det er ligeligt fordelt. Men kommer man op i gruppen af 50-60- årige er der 4 gange så mange kvinder som mænd, der er behandlingskrævende. Det skyldes, at kvinder typisk vælger andre typer fodtøj end mænd.

     Når der tales om hjælpemidler som f.eks. indlægssåler, er det stadig kvinderne, der dominerer og har det største behov – næsten 4 gange så mange som mænd. Disse hjælpemidler betales af såvel den offentlige sygesikring og af kommunerne som af patienterne selv. Også her er der penge at spare ved forebyggelse.

     Ser man på hårdhudsdannelser er det igen kvinderne der fører an, og jo længere man har brugt dårligt fodtøj, jo større bliver problemerne. Det er de mennesker med det ”smarte” fodtøj, der betaler prisen. Først købes det dårlige fodtøj, dernæst lider man som følge af generne, og til sidst skal de og samfundet betale for at få lidelserne behandlet.

     Med ligtorne fører kvinderne igen: Næsten 5 gange så hyppigt som mændene. Hvad angår diagnosehyppigheden viser undersøgelsen, at ca. 84% af alle patienter har forhorninger i huden, 55 % har ligtorne, og mange har fejlstillinger i føddernes knoglestruktur såsom skæve storetæer og hammertæer mv. Diabetikere har en hyppighed på 16 %, og prognoserne siger, at diabetes vil blive hyppigere endnu. Herefter kommer kronisk leddegigt.

     Der er nu aftalt en overenskomst med statsautoriserede fodterapeuter om tilskud til fodbehandling af patienter med kronisk leddegigt.

 


Jens Bruunsgaard

Repræsentant for Danske Regioner

     Jens Bruunsgaard slog fast, at enhver, der har haft en nedgroet negl, en ligtorn eller anden fodlidelse kan tale med om, hvor invaliderende det kan være. Fodsundhed er væsentlig for den daglige livsførsel og funktionsevnen og livskvaliteten og for arbejdsevnen.

     Fodterapi er en lille og meget specialiseret niche inden for det offentlige sundhedssystem. De ca. 1300 fodterapeuter er en del af det sammenhængende behandlingssystem. De er autoriserede sundhedspersoner, og de fleste er også ydere for regionerne - den offentlige sygesikring. Men der er behov for ca. 3000 fodterapeuter.

     Man er i gang med forhandlinger i ministeriet om at øge tilgangen. De 85, der uddannes årligt dækker kun fagets naturlige afgang. Der kommer nye patienter med f.eks. diabetes 2 og der er en del fokus på folkesygdomme og på forebyggelse, så der er et stort behov. Man arbejder med patientforløb for de hårde grupper med kroniske sygdomme.

     Kommuner, regioner, Sundhedsstyrelsen og ministerier går efter opgaven at koordinere arbejdsopgaver og opgavefordeling i det sekundære sundhedssystem.

     Det er et meget stort problem, at der siden sommeren 2005 ikke har været overenskomst med sygesikringen. Man kan ikke have en konflikt uden at det har konsekvenser. Det indebærer en masse bøvl for patienterne og for så vidt også for fodterapeuterne. Det indebærer, at fodterapeuternes muligheder begrænses og at området bliver sat tilbage i forhold til resten af praksis-sektoren. Det gælder både ydernumre, kvalitetskrav, IT og udviklingen af samarbejdet med andre sundhedspersoner.

     Fodterapeuter er en del af praksissektoren og er underlagt de regler og krav der er sat for den. De har også ansvaret for at udfylde de rammer og løse opgaven, der sættes for denne, bedst muligt. Det kan godt være, at fodterapeuternes landsforening L.a.s.F. mener at problemet ligger hos Danske Regioner, men der skal to parter til at indgå en aftale og at begge parter kan komme hinanden nærmere.

     Vi er fra regionernes side meget interesseret i, at der skal findes en løsning og konflikten kan stoppes. Der er i regionerne mandat til, at forhandlingerne kan genoptages. Der bliver et indledende møde allerede i december, så der er fornyet håb om, at man kan få normaliseret området. Man skal have målet for øje, at have et sikkert og godt og rimeligt tilbud til patienterne, tryghed og forudsigelighed, sammenhæng i tilbuddene og relevant kommunikation mellem de grupper, der behandler patienterne. Jeg håber, at der kommer en fod-overenskomst for patienterne.

 

 

Henrik Ullits Andersen

Overlæge , Steno Diabetes Center

     Henrik Ullits Andersen gennemgik diabetes og de komplikationer, der opstår i forbindelse med diabeten: Komplikationer i fødderne, øjne, nerver, nyrer, blodkar, hjerne og hjerte. Type 1 med ophørt insulinproduktion udgør ca. 10% og type 2 med nedsat insulinresistens (insulinet virker for dårligt) udgør 90%. For type 2´s vedkommende stiger hyppigheden med stigende alder.

     WHO forudser, at diabeteshyppigheden stiger i hele verden, dog med forskellig hastighed. I Danmark er der i 2008 mellem 20 og 25 tusinde type-1-diabetikere, og hyppigheden stiger med 2-3% årligt. I Danmark er der i øjeblikket 200.000 kendte type-2-diabetikere og hyppigheden stiger med 1-3% om året.  Der sker en markant stigning i antallet fordi debutalderen falder og det forhold at diabetikerne lever længere. Om 15 år vil der være dobbelt så mange type-2 diabetikere, nemlig 400.000 og hver 5. af dem, der blev født i 2005 vil have diabetes inden de fylder 70 år. Det er ganske høje tal.

     For de store blodkars vedkommende drejer det sig om slagtilfælde, dvs. hjerneblødning eller blodprop i hjernen, om forkalkning i hjertets kranspulsårer og for nedsat blodforsyning til benene og fødderne. For benenes vedkommende kan man gå mindre og mindre og må hele tiden stoppe – den såkaldte vindueskiggersyge.

     For de små blodkars vedkommende er følgevirkningerne forkalkninger i øjnene og blindhed, nyrerne kan rammes med behov for dialyse. Nerverne kan rammes i benene og sammen med blodtilførslen give problemer med fødderne. Jo længere man har diabetes, jo højere risiko for komplikationer.

     Man kan måle det såkaldte hæmoglobin-A-1-C, der viser hvor højt diabetikerens gennemsnitlige blodsukker-koncentration har været de sidste 2 måneder. Jo højere denne værdi er og hermed jo dårligere blodsukkeret har været reguleret, jo højere er risikoen for at få mikrovaskulær sygdom og få blodprop i hjertet, som er en makrovaskulær sygdom.

     Amerikanske tal fra 2005 viser, at diabetes er ansvarlig for 60% af alle amputationer i benene. For føddernes vedkommende viser det sig, at undervisning af diabetikere kan nedsætte risikoen for fodsår.

     Patienter, der går regelmæssig til fodterapeut har 4 til 5 gange mindre risiko for amputation end de patienter, der ikke går regelmæssigt. Det har også vist sig, at dem der får (skokorrektion eftersyn af fodtøj) og indlægssåler også har nedsat risiko for nye fodsår for så vidt man har haft fodsår.

     Det er erfaringen her i Danmark, at den bedste forebyggelse sker i et multidisciplinært samarbejde mellem behandlerne, dvs. lægen, fodterapeuten, sygeplejersken, patienten og diætisten for at sikre den generelt bedste behandling. For fodsårenes vedkommende er der flere årsager: såkaldt perifer neuropati, forandringer i bindevævet, øget infektionsrisiko og åreforkalkning og nedsat blodforsyning.            

     Ved beskadigelse af nerverne (neuropati) får man skader på både følenerver og de nerver, der styrer musklerne. Så mærker man dårligere at skoene klemmer eller at der er sten i skoene. Man går også dårligere, når de små muskler i fødderne ikke fungerer. Det giver fodsår.

     Finske data viser, at 8% af type-2-patienterne har neuropati på diagnosetidspunktet. !0 år senere er det op til en tredjedel af patienterne. Det har ført til at man her i Danmark ønsker at patienterne skal have fødderne efterset grundigt mindst 1 gang årligt for neuropati.

     En amerikansk undersøgelse har vist, at dem der blev intensivt behandlet havde bedre blodsukre og mindre neuropati. Fodkomplikationer er sår, amputationer og Charcot fod. En svensk undersøgelse viser, at 2-6% af patienterne får fodsår hvert år. Har man haft fodsår er der 70% risiko for at få fodsår igen inden for 5 år.

     Fodsår er faktisk den diabetes-komplikation, der koster samfundet mest. Data fra Københavnsområdet viser 4,7% amputationer i fødderne og 0,4% amputationer på ben-niveau. Hyppigheden af diabetiske amputationer er ca. 10-15 gange så stor hos diabetikere i forhold til ikke-diabetikere.

     Charcotfoden er sjælden, men meget invaliderende og viser sig ved brud på knoglerne i foden og gør foden deform.

     Slutteligt konkluderedes at diabetes er et stigende problem, et behandling er ressourcekrævende, at der er behov for forebyggelse. Forebyggelse er multidisciplinært med mange faggrupper på banen og at fodterapeuterne spiller en stor rolle i dette samarbejde.

 

 

Ib Bygbjerg

Professor, dr. med.  Institut for Folkesundhedsvidenskab.

     Ib Bygbjerg forklarede, at der i alle samfund sker en række følgetilstande, der ofte starter med nogle ydre påvirkninger eller ulykker, der forårsager kroniske sygdomme, der igen disponerer for det næste forløb:  Ydre påvirkninger  > Diabetes type-2   > hjertesygdom   > cancer   > demens.

     Hvis der opstår en kronisk sygdom som f.eks. Diabetes-2 vil der 10-15 år senere følge hjertesygdom. Efter yderligere 10-15 år kommer canceren og efter endnu 10-15 år kommer demensen. Det betyder, at hvis der i et samfund begynder at optræde type-2 diabetes vil det efterfølges af hjertekredssløbs-sygdom etc. Ib Bygbjerg gennemgik derefter en række lidelser, der ses i forskellige U-lande, fortrinsvis infektionssygdomme. Når man taler om spedalskhed er der det til fælles med diabetes, at nerveskaderne i fødderne er uoprettelige.

     I lovgivningen er der det problem, at når det gælder fodsår så kan diabetikerne behandles under den offentlige sygesikring, men drejer det sig om spedalske patienter, så gælder lovgivningen ikke.

     Jeg er meget taknemmelig over hjælpen fra en fodterapeut fra Foreningen for Fodsundhed. Vi lavede en sag ud af det og det lykkedes.

     Man får ødelagt sine nerver til de små arterier og så får man nedsat svedsekretion og ødelagt sin følesans og får så absorption af tæerne.

     Der er i hele verden i 2007 en halv million med spedalskhed, der er i behandling og desværre stadig en kvart million som har spedalskhed og desværre mange nye. Så det er ikke udryddet. De fleste af dem smitter ikke. Men selv om de effektive præparater nu kan kurere spedalskheden, er nerveskaderne stadig uoprettelige. Når man ude i Indien får bekæmpet spedalskhed, kan klinikkerne herefter bruges i diabetesbehandlingen.       

     I U-landene øges levealderen med flere år end i vesten med det til følge, at nu får indbyggerne også diabetes. Desværre sker der også et øget brug af modefodtøj ude i verden – med de følger det giver.

     Med hensyn til forebyggelse ude i den store verden må vi være mindre moraliserende og mere opfindsomme. Som afslutning mener jeg, at vi kan være stolte i Danmark.

     Vi er et af de lande i verden, der interesserer os mest for fodtøj. Når man ser hvordan moden skifter og hvad der kommer til at ske med diabetes ude i den 3. verden og sidst men ikke mindst at det er unge mennesker, der gerne vil gå med spidst fodtøj har vi en forbandet pligt til at gøre noget uden for landets grænser.

 

 

Villy Thomsen

Direktør, Lund Trading

     Villy Thomsen blev introduceret med, at hans firma er et af de meget få, der producerer fodtøj ud fra føddernes funktionelle præmisser og ikke på modens præmisser.

     Villy Thomsen startede med at fortælle, at Lund Trading er et familiefirma, der fyldte 100 år 2004. Selv om Hallgren i øjeblikket er på vej mod ophørsudsalg, håber vi meget, at der er nogen, der kan føre Hallgren-konceptet videre. Der er beskrevet meget om fodtøj, der ødelægger fødderne.

     Vi vil meget gerne bevare det fodformede koncept og lave sko, der passer til fødderne i stedet for at få skoformede fødder. Vi fører modeller i 2 vidder, den traditionelle læst og den brede læst. Disse sko er basis for en produktion af individuelle sko til dem, der har problemer med traditionelle sko.

     Vi laver skoene efter de mål, som f.eks. fodterapeuterne tager. Vi kalder dem specialfremstillede individuelle sko. Det giver mulighed for kommunalt tilskud. De produceres til en meget rimelig pris. De laves over individuelle læster. Fodterapeuterne kan så lave indlægssålerne.

     Vi kan også tage hensyn til en lang række mindre problemer, der kan være træls i det daglige, f.eks. forskellig skostørrelse højre og venstre. Det kan også være til benlængde, knyster og hammertæer eller der kan tages hensyn til krom-allergi. Der kan tages hensyn til behovet for ekstra kraftig bagkappe eller behov for kraftige indlægssåler. Men det kan kun gøres på vores traditionelle Trimsko.

     Når vi går til de sko, som vi ikke selv laver har vi bestræbt os for at holde fanen højt, nemlig ikke at gå i bedene på supermarkederne eller skotøjshandlerne. Det fodtøj vi tager hjem har en eller anden funktion, som man normalt ikke kan købe i skotøjsbutikkerne. Fodtøj i Trim Lady Comfort-linjen er kromfrit. Disse sko har også større tå-højde end normalt og kan fås med Velcro-lukke. Også sko med minus-hæle har vi fået forhandling af. Der er også en serie til herrer, Trim Mens shoe til pænere brug.

     Vi prøver at presse producenterne til at føre flere modeller i bredere læster og i større numre, men det er vanskeligt pga. den ringe efterspørgsel. Vandrestøvler laver vi selv både over Trim-læsten og over militærets læst.

     Ud over fodtøjet har vi et sortiment af hjælpemidler til fodtøj såsom indlægssåler, pelotter og andet, herunder specialudviklede elastiksnørebånd.

     Villy Thomsen sluttede med en opfordring om at tilmelde sig nyhedsbrevet. Da der desværre ikke er mange steder, hvor man kan købe disse modeller i butikkerne, har vi en web-shop, selv om vi godt er klar over, at postordrekøb af fodtøj ikke er ideelt.

 

 

Poul Ejnar Jensen

Ortopædkirurg, overlæge

     En af ortopædkirurgernes opgaver er at forebygge og være med til at sikre, at harmløse fodsår ikke udvikler til amputationer i fødderne og tog sit udgangspunkt i Charcotfoden. Her gælder det om at udrede problemet så tidligt som muligt.

     Der er mange faktorer ud over Diabetes, der er med til at udløse en Charcotfod. Neuropatiske tilstande, biomekaniske faktorer, traumer, nyresygdomme, osteoporose og binyrebark-behandling. De kliniske tegn kommer længe inden det kan ses på røntgen. Det kan være hævelse, ukarakteristiske smerter i foden, rødme, øget temperatur på foden og ansamlinger i leddene.

     Der kommer bløde knogler med stressfraktur, knoglerne falder fra hinanden, ledbånd nedbrydes. Hvis man ikke behandler, kommer den onde cirkel. Det hele slutter med deformeret fod. Primær behandling er aflastning, en langvarig proces. I særlige hjælpemidler og helt op til 8 måneder – nogen gange i kørestol. Herefter kan man begynde med stigende belastning af foden. 70% af knogleproblemerne sidder i midtfoden, 20% i forfoden og 10% i bagfoden.

     Hvis det bliver nødvendigt med kirurgiske korrektioner i foden skal foden derefter fikseres gennem lang tid. For at sikre at der ikke sker efterfølgende overbelastninger er der ofte behov for fodtøj med gængesål. Når man som læge ser tryksår er det min opfattelse, at det skyldes dårlig pleje og omsorg. De steder, hvor der er hjemmesygeplejersker på banen, der hele tiden kører rundt og kigger efter, ses det sjældent, men det tager tid at se efter og følge på. Gør man det ikke, resulterer det i vævsdød. Nogen af de forskellige sårbehandlinger er både meget tidskrævende og voldsomt dyre behandlinger.

     Efter gennemgang af forskellige cases afsluttede Poul Ejnar med huskeregler. Man skal udrede for Charcotfod, hvis der ikke er andre klare kliniske tegn på andet. Charcotfod skal aflastes til smertefrihed, knoglefremspring skal fjernes kirurgisk, stivgjorte ankler skal aflastes med gængesål, iskæmiske sår skal udredes og behandles karkirurgisk, tryksår kan og skal forebygges og desuden aflastes.

 

 

 

Dorte Frellsen

Lektor, Univercity College Sjælland.

     Dorte Frellsen viste et udsnit af nogle fotografier, der dokumenterer 60 børns udvikling af deres fødder.

     Det drejer sig om 60 almindelige børn fra to helt almindelige børnehaver i Danmark. Børnegruppen tegner et repræsentativt billede af børn i Danmark. Dorte Frellsen har fulgt børnene siden 2001, hvor halvdelen af børnene den gang var tre år og den anden halvdel var fem år.

     Med fotografier af børnenes fødder og fodtøj taget i år 2003 og igen i år 2008, tegnede der sig et billede af, hvordan 5 år med fodtøj, har sat sit tydelige præg på udvikling af børnenes fødder. Det er en dokumentation af hvordan en barnefod kan udvikling skæve storetæer på bare 5 år. Og hvordan de fleste almindelige børn allerede i en alder af 10år og 12år har fødder, der bærer tydeligt præg af den form deres hverdagsfodtøj har.

 

 

Billede af et 7 års barn i 2003

 

Samme barn, nu 12 år i 2008— en dokumentation af hvordan en barnefod kan udvikle skæve storetæer på bare 5 år.

 

     Set i forhold til den viden vi har i dag om følgerne af dårligt fungerende fødder, er det yderst uheldigt at børn så tidligt i barndommen har knyster og skæve tæer. Det bliver til gene for det enkelte barn, men det bliver også belastende set i forhold til et folkesundhedsperspektiv.

 

 

Finn Bojsen-Møller

Dr. med.

 

Hvad er en fod, og hvad kan den tåle?

 

     Mens det specielle ved hånden ligger i styringen, altså i hjernen, ligger det specielle ved foden i dens mekaniske egenskaber og tolerance. Fodens skelet skal være ganske let, for at den i løb kan bevæges hurtigt frem og tilbage. Samtidig skal den tåle store belastninger.

     På en almindelig dag tager man 10-12.000 skridt med lige så mange hælnedslag, hvert på 2-3 gange legemsvægten. Ved løb når belastningen op på 300-400 kg i nedslaget. Det er en meget stor dosis. I nedslaget indgår foden i kroppens samlede fjedring og støddæmpning for straks efter på snedig vis at omstille sig og blive ganske stiv for at være mekanisk effektiv i afsættet. Sko, indlægssåler og indlæg skal fremme funktionen både i nedslag og afsæt, og det kræver stor indsigt at konstruere dem rigtigt.

     Fodens forsyningsveje er ganske lange, og meget kan hænde undervejs både for kar og nerver med risiko for fatale sårdannelser. Menneskets oprejste stilling lægger desuden et stort hydrostatisk tryk på foden, som kræver stramme fascier under overfladen og en effektiv pumpe til at bringe blod og lymfe tilbage op mod tyngdekraften.

     Endelig er det i vort klima nødvendigt at beskytte foden mod kulde, væde og skarpe genstande. Foden skal leve med at være indespærret i sko, som erfaringsmæssigt ikke altid er designet  efter fodens størrelse, form og funktion, men snarere efter en irrelevant mode, som gør mere skade end gavn.

     Som strategi for fremtidens fodsundhed er skoenes form og funktion et  yderst vigtigt punkt at få succes med. Ligesom for cigaretrygning er der langt – 20, måske 30 eller 40 år - mellem årsag og uoprettelig skade. Det er derfor svært at sætte en virkningsfuld oplysningskampagne igennem.

 

 

Anne Marie Helger

     Konferencens sidste punkt var samtids-satirøsen Anne Marie Helger. Hun afrundede på bedste Helger-vis dagens tema med sit show: ”Helgers Helveds Høje Hæle”.

     Anne Marie Helger gav aktuelle hip til både politikere – herunder præsidentvalget i USA og til fødderne. Der var satiriske hip til kvinders brug af ufunktionelt fodtøj, og til de skader det kunne medføre på kredsløb og meget andet.

 

 

”Helgers Helveds Høje Hæle”.

 

 

 

Afslutning af konferencen

v/ Bent R. Nielsen

     Anne Marie Helgers festlige indslag blev en flot afrunding af konferencen, så tilhørerne både gik hjem med tørre tal og tankevækkende foredrag om fødder lige fra mesterværker til makværker, men også med humoristiske indslag, der gav motion til smilebåndene.

     Tak for det fru Helger og tak til alle oplægsholdere og til deltagerne i det fyldte auditorium.

 

        Bent E. Nielsen, Finn Bojsen-Møller og Ib Bygbjerg i samtale under konferencen

 

 

Generalforsamling – sæt x i kalenderen

Velkommen til foreningens årlige generalforsamling onsdag 29. april i Valby Kulturhus kl. 16-18. Efter generalforsamlingen fortæller tidl. skohandler Lennart Hallgren om Fodformskoens Historie.

Adressen er Valgårdsvej 4-8 ved Toftegårds Plads, Valby. Foreningen byder på kaffe og the m.m.


 

 

Ansvarshavende redaktør for FODNOTER:

Lennart Hallgren, Mindevej 33, 2870 Dyssegård.  Hallgren@c.dk